Gazzda - Dedo loungestol

16.999,- Normalpris

Tidløs og komfortabel

Nok er den navngivet efter kælenavnet for bedstefar på bosnisk: Dedo, og nok kan den lede tankerne hen på både piber og sutsko og skønne fortællinger, men vi synes, at stolen er så flot og tidløs, at den kan passe ind i de fleste hjem og bruges af alle.

Nævnte vi, at man sidder fantastisk godt, og at nakkepuden kan hejses lidt op og ned af de flotte elastiske bomuldssnore på ryglænet?

 

Dedo stolen fra Gazzda er udført i massiv eg og man kan vælge mellem olieret eller hvidolieret egetræ samt mellem læder i en række forskellige farver. Til stolen kan tilkøbes den tilhørende fodskammel.

Kontakt os for valg af olie og læder

 

Mål: Højde 101,5 cm, bredde 77 cm og dybde 87,5 cm

Gazzda

Stolen kommer fra det prisvindende møbelsnedkeri Gazzda, der stammer fra Bosnien-Hercegovina. Med de dygtige designere Salih Teskeredzic og Mustafa Cohadzic bag roret samt med en lang national tradition for flotte træmøbler, passer Gazzdas møbler perfekt sammen med vores øvrige udvalg af danske og nordiske møbler.

Hvis du vil vide mere om Gazzda og eventuelle produkter der ikke er at finde på vores webshop, er du mere end velkommen til at kontakte os her.

Model/Varenr.: 91
Lagerstatus: 12-15 ugers leveringstid
stk.
X

Er du medlem ?

Medlem af Gilleleje Brugsforening og / eller COOP Danmark?