Dansk design har i flere årtier været en international salgssucces, og nutidens designere bruger ofte historiske referencer. Derfor er der god grund til at huske, hvordan dette særlige danske design-DNA blev skabt, og ikke mindst filosofien, der lå bag.
Allerede tilbage i 1920’erne var arkitekter rundt om i verden begyndt at udvikle en ny tilgang til designet af alt fra boliger til brugskunst. Med notabiliteter som Le Corbusier i front blev funktionalismen introduceret som fremtidens ideal, der skulle gøre op med det tilbageskuende, opulente, dekorerede og unødvendige. Der skulle skæres ind til benet, og kun det strengt funktionelle måtte stå tilbage.
Folk som Le Corbusier havde dog, som frontløbere ofte har, ikke nemt ved at afsætte sine idéer uden for en snæver intellektuel kreds. Den brede befolkning var hverken klar til at vinke farvel til de polstrede møbler eller stukken i loftet.
Det samme gjorde sig gældende i Danmark. Nok spejdede unge progressive arkitekter ud i verden og længtes efter de rene linjer, men der var hverken lydhørhed i markedet, blandt producenterne eller forhandlerne. Det blev opfattet som elitært og næsten menneskefjendsk.
En mindre gruppe mente imidlertid, at funktionalismens idéer rummede helt andre perspektiver og muligheder. Muligheder; ikke bare for at gøre op med fortidens stil, men for at skabe bedre liv. Ikke kun for eliten med for den brede befolkning.
Blandt dem var FDB’s direktør Frederik Nielsen.
Han havde siden 1929 taget en række initiativer, der pegede imod FDB’s fremtidige plads i dansk designhistorie, men det var først ved oprettelsen af FDB’s eget møbelkontor og ansættelsen af møbelarkitekt Børge Mogensen som chef i 1942, at man slog ind på det spor, der siden blev synonym med FDB Møbler.
Læs mere om Børge Mogensen her
FDB’s møbelkontor og Børge Mogensen blev sat på en mission. En kulturradikal mission. Danskerne skulle lære at indrette sig moderne. De gamle tunge og upraktiske møbler skulle ud og erstattes med funktionalistiske møbler, der alle skulle være ”stilfærdige af ydre”, ”gode brugsgenstande” og uden ”dekoration for dekorationens skyld”.
Helt i tråd med funktionalismens grundtanke var overbevisningen, at en moderne funktionalistisk boligindretning, ville betyde et markant løft af livskvaliteten hos den enkelte dansker og i samfundet som helhed.
Kaare Klint havde været Børge Mogensens underviser på Arkitektskolens møbellinje. Han bliver af mange betegnet som danske designs fader, og det er også svært at overdrive den indflydelse, han har haft på flere af den danske funktionalisme og modernismes koryfæer.
Kaare Klints filosofi dikterede blandt andet, at man ved intense studier af de menneskelige dimensioner og møblernes funktion kunne finde den matematiske formel for ethvert møbels arketype. Altså den perfekte stol, det perfekte bord, osv. Det ville give møbler, der var perfekt afstemt efter menneskets dimensioner og behov, hvorfor hjem indrettet med funktionalistiske møbler måtte være det mest naturlige og funktionelle miljø for mennesket at leve og opholde sig i.
At få de funktionalistiske møbler ind i de danske hjem var imidlertid ingen nem opgave. Danskerne strittede stadig imod, og det var svært at finde fabrikker, der kunne løfte opgaven. Særlig svært var det at kombinere kravet om høj kvalitet, ønsket om at demokratisere de moderne møbler og sælge dem til priser, der lå inden for almindelige danskere og brugsforeningens mere end 40.000 medlemmers formåen.
Det var der dog råd for. Da Børge Mogensen i 1944 var klar til at præsentere den første del af møbelprogrammet, var det samtidig et klart signal om, at FDB adskilte sig fra resten af den danske detailhandel. Hvor konkurrenterne havde fokus på profit, hvilede FDB på den kollektivistiske vision om ”Af folket, for folket”.
Priserne stod muligvis ikke mål med, hvad det kostede at producere møblerne, men missionen var vigtigere end overskud. Danskernes møbelkultur skulle højnes. Koste, hvad det ville!
En mindre gruppe mente imidlertid, at funktionalismens idéer rummede helt andre perspektiver og muligheder. Muligheder; ikke bare for at gøre op med fortidens stil, men for at skabe bedre liv. Ikke kun for eliten med for den brede befolkning.
Blandt dem var FDB’s direktør Frederik Nielsen.
Han havde siden 1929 taget en række initiativer, der pegede imod FDB’s fremtidige plads i dansk designhistorie, men det var først ved oprettelsen af FDB’s eget møbelkontor og ansættelsen af møbelarkitekt Børge Mogensen som chef i 1942, at man slog ind på det spor, der siden blev synonym med FDB Møbler.
Læs mere om Børge Mogensen her
FDB’s møbelkontor og Børge Mogensen blev sat på en mission. En kulturradikal mission. Danskerne skulle lære at indrette sig moderne. De gamle tunge og upraktiske møbler skulle ud og erstattes med funktionalistiske møbler, der alle skulle være ”stilfærdige af ydre”, ”gode brugsgenstande” og uden ”dekoration for dekorationens skyld”.
Helt i tråd med funktionalismens grundtanke var overbevisningen, at en moderne funktionalistisk boligindretning, ville betyde et markant løft af livskvaliteten hos den enkelte dansker og i samfundet som helhed.
Kaare Klint havde været Børge Mogensens underviser på Arkitektskolens møbellinje. Han bliver af mange betegnet som danske designs fader, og det er også svært at overdrive den indflydelse, han har haft på flere af den danske funktionalisme og modernismes koryfæer.
Kaare Klints filosofi dikterede blandt andet, at man ved intense studier af de menneskelige dimensioner og møblernes funktion kunne finde den matematiske formel for ethvert møbels arketype. Altså den perfekte stol, det perfekte bord, osv. Det ville give møbler, der var perfekt afstemt efter menneskets dimensioner og behov, hvorfor hjem indrettet med funktionalistiske møbler måtte være det mest naturlige og funktionelle miljø for mennesket at leve og opholde sig i.
At få de funktionalistiske møbler ind i de danske hjem var imidlertid ingen nem opgave. Danskerne strittede stadig imod, og det var svært at finde fabrikker, der kunne løfte opgaven. Særlig svært var det at kombinere kravet om høj kvalitet, ønsket om at demokratisere de moderne møbler og sælge dem til priser, der lå inden for almindelige danskere og brugsforeningens mere end 40.000 medlemmers formåen.
Det var der dog råd for. Da Børge Mogensen i 1944 var klar til at præsentere den første del af møbelprogrammet, var det samtidig et klart signal om, at FDB adskilte sig fra resten af den danske detailhandel. Hvor konkurrenterne havde fokus på profit, hvilede FDB på den kollektivistiske vision om ”Af folket, for folket”.
Priserne stod muligvis ikke mål med, hvad det kostede at producere møblerne, men missionen var vigtigere end overskud. Danskernes møbelkultur skulle højnes. Koste, hvad det ville!
Selv udtalte Børge Mogensen:
”Den sociale opgave at tegne møbler til jævne mennesker passede mig, og jeg havde en god arv at forvalte i min læredom fra Kaare Klint. Uden den ville jeg have været ilde stedt. Det stod mig klart med det samme, at Klints bestemte krav om, at møblet først og fremmest må være et fornuftspræget redskab, netop i dette foreliggende tilfælde måtte være ufravigeligt, hvis det skulle lykkes at virkeliggøre Frederik Nielsens ide – at give den jævne mand sit naturlige miljø”.
Kampagnerne
At FDB havde en økonomisk muskel, der overgik de fleste, blev også understreget af den helt enorme kampagneaktivitet.
FDB’s medlemsmagasin Samvirke forpassede ingen mulighed for at bringe opbyggelige artikler om funktionalismens lyksaligheder og flotte annoncer, FDB deltog på et utal af møbelmesser, og i 1945 kom den 35 minutter lange FDB-film ”En lys og lykkelig fremtid” om det unge par, der endelig, da de får øje på de smukke, enkle FDB-møbler, kan se frem til en lys og lykkelig fremtid.
At producere en reklamefilm af den længde har på daværende tidspunkt været intet mindre end en sensation
og et kvantespring inden for markedsføring.
Vejen til succes i alle hjem
Og FDB holdt fast. På trods af et tøvende marked og store udfordringer i forbindelse med produktionen, blev der hverken slækket på kravene om et højt kvalitetsniveau, design, der fangede essensen af funktionalismens enkelthed og skønhed og gøre det tilgængeligt for den brede befolkning.
I 1947 købte FDB møbelfabrikken Tarm Stole- og møbelfabrik, hvilket åbnede op for nogle helt nye muligheder. Dels havde FDB nu fuld kontrol gennem alle led fra produktion til salg, og man kunne effektivisere produktionsapparatet efter amerikansk forbillede.
Samtidig kom der bedre samklang mellem design og produktion, så møblerne kunne masseproduceres og produktionsomkostningerne bringes mærkbart ned.
Sideløbende med at FDB altså fik organisationen på plads, kunne Børge Mogensen og hans hold af designere efterhånden præsentere en imponerende kollektion med flere af de møbler, der i dag er kendt i det meste af verden som klassikere.
Det var god timing, for 1940’erne lakkede imod enden, og der begyndte så at blæse nye og mere moderne vinde. Der var et opsving i gang, og befolkningen efterspurgte nyt.
- Og mere nyt eller moderne end funktionalisme eller bare funkis, kunne man næppe forestille sig.
Det placerede FDB på en lukrativ plads som leverandør af tidens hotteste trend, og tilmed til priser, der var tilgængelig for den brede offentlighed i mere end...
2.000
brugsforeninger fordelt over hele landet.
Resultatet blev nogle helt fantastiske salgstal op igennem i 1950’erne og en udbredelse af FDB’s ikoniske møbler, der ikke er set magen til siden.
Frederik Nielsen og Børge Morgensens mission var lykkedes, og møblerne med løftet om en lys og lykkelig fremtid var blevet folkeeje.
Børge Mogensen stoppede som leder af FDB’s møbelkontor i 1950. Han blev fulgt af blandt andre Poul M. Volther og Ejvind A. Johansson, hvis møbler også er blandt de klassikere, der blev relanceret i 2013.
Næste kapitel
Relanceringen af en række af de klassiske FDB-møbler blev vel modtaget af markedet, og derfor besluttede Gilleleje Brugsforening i 2014, at tiden var moden til at tilføje et nyt kapitel til historien og tage tråden op fra Børge Mogensen og Frederik Nielsen.
Det blev realiseret med åbningen af FDB Møbler Gilleleje i foråret 2015. En møbelforretning, hvor de klassiske FDB-møbler forhandles sammen med eksempler på nogle af de mest banebrydende og prisvindende designs fra Danmark, Skandinavien og Europa.
FDB Møbler Gilleleje fastholder ambitionen fra den historiske FDB Møbler: Det gode håndværk og de bedste materialer kombineret med design, der hæver standarden og peger fremad. Måske imod en en lys og lykkelig fremtid, men under alle omstændigheder imod en smukkere, behageligere og meget velindrettet en af slagsen.
Tidligere kunne man finde det komplette sortiment af FDB Møbler på Nørrebros Runddel og i Albertslund, men efter lukningen af FDB Møbler i 1980, var det ikke længere muligt. Heldigvis genopstod FDB Møbler i 2013, hvor man valgte at relancerer en række klassikere og tilmed tilføje nye designs i den historiske række.
Derfor er det i dag en ære for FDB Møbler Gilleleje at kunne vise et stort udvalg af FDB Møbler, så de kan inspirere til egen indretning.
FDB Møbler Gilleleje vil dog gerne kunne noget ekstra og derfor har vi ikke kun FDB Møbler. Vi har et udvalg af primært nordiske designbrands, som alle lægger sig tæt op ad FDB's stolte designtradition om veludført håndværk, gennemført design, god funktionalitet og høj kvalitet. Butikken ligger i den charmerende fiskerby Gilleleje, beliggende i Nordsjællands naturskønne omgivelser. FDB Møbler Gilleleje er en del af Gilleleje Brugsforening, der i mere end 130 år har været en central bidragsyder til udviklingen af byens handels- og kulturliv. FDBDesign.dk er er vores webshop som giver dig mulighed for handle med os online, med samme store udvalg, af FDB Møbler og andre nøje udvalgte design brands, som i vores fysiske butik.