Butikken

Som den første butik i Danmark begyndte FDB Møbler Gilleleje i 2015 at sælge de relancerede klassikere fra de store danske designere og arkitekter. FDB-familien har løbende inkluderet nye danske designere, der skaber moderne møbler i den klassiske stil. Ambitionen om det gode håndværk og de bedste materialer kombineret med design, der hæver standarden og peger fremad

Siden er FDB Møbler Gillelejes butik og sortiment vokset og tilbyder et bredt udvalg af primært danske designs inden for den stolte nordiske tradition for godt håndværk, høj funktionalitet og lang holdbarhed. Her finder du bl.a. Montana, klassiske sofaer fra Juul og tæpper fra Linie Design, men også nyere brands som lysdesigneren Tom Rossau, der med sine snoede håndlavede lamper af træ virkelig har slået sit navn fast. Vi har også brugskunst - puder, plaider, keramik og de søde trædyr fra Fablewood.

Vores ambition er at være mere end en møbelbutik, vi lægger vægt på at være et sted for inspiration og hjemlighed. Her kan man sætte sig i møblerne og flytte om på arrangementet for bedre at kunne forestille sig, hvordan det vil se ud derhjemme. Man kan endda låne møbler med hjem.

FDB Møbler Gilleleje er bindeled mellem kvalitetsmøbler, design og funktion og de kunder, som skal bruge dem. Det er stedet, hvor både nordsjællandske og lokale kunder samt danske og udenlandske sommerhusgæster føler sig inspirereret og vejledt hele vejen rundt.

Du finder os i Nordsjællands naturskønne omgivelser i den charmerende fiskerby Gilleleje på en af de mest markante adresser i byen – på hjørnet af Kulturhavnen - hvor vi har en prominent plads i Gillelejes Handelsliv. I butikken får du altid inspiration, viden og en god oplevelse med hjem, og du er også velkommen til at handle på vores webshop FDBdesign.dk.

FDB Møbler Gilleleje er en del af Gilleleje Brugsforening, der i 130 år har været en central bidragsyder til udviklingen af byens handels- og kulturliv.

Læs mere om Gilleleje Brugsforening her

Billeder fra vores butik:

 

 

 

 

X

Er du medlem ?

Medlem af Gilleleje Brugsforening og / eller COOP Danmark?